top of page

Hvad er NADA?

NADA er en veldokumenteret form for akupunktur i øret, som kan hjælpe med at mindske forskellige fysiske og psykiske problemstillinger.

NADA øreakupunkturpunkter

Ordet NADA står for National Acupunkture Detoxification Association. Selve standardprotokollen omkring NADA blev udviklet i 1970'erne af den amerikanske psykiater Dr. Michael Schmidt på baggrund af neurokirurgen Dr. L. H. Wens publicering af artikler omkring øreakupunktur.

NADA er bygget op omkring "recovery", dvs. at akupunkturen går ind og stimulerer og fremmer de ressourcer, man allerede har i krop og psyke, men som af forskellige årsager er "gemt væk".

NADA kaldes også for et "non-verbalt værktøj", der fremmer afbalancering og indre ro. Pga. dets veldokumenterede virkning anvendes det rigtig meget inden for psykiatrien, hvor man ofte ser en øjeblikkelig afbalancerende virkning uden brug af medicin. På nogle offentlige sygehuse her i Danmark tilbydes det endda til både patienter og pårørende, pga. dets beroligende og styrkende effekt. 

Helt konkret påvirker NADA hjernens belønningssystem. Glædeshormonet Oxytocin bliver frigivet i hjernen og det parasympatiske nervesystem stimuleres via en række transmitterstoffer, som giver en stabiliserende og afslappende effekt. Via stimuleringen af punkterne i ørerne, reduceres kortisol niveauet i kroppen, og både krop og psyke hjælpes til at reetablere sig selv og komme i balance.

NADA akupunkturnåle
Guldbelagte magnetpreskugler som kan bruges i stedet for nåle

Alle kan have gavn af behandlingen. Der er ingen begrænsninger på det, og det kan gives til børn helt ned til 7 år. Yngre børn kan tilbydes NADA ørekugler i stedet for nåle.

Erfaringen viser, at NADA virker på 80-85%. Nogle mærker effekt med det samme. Andre skal modtage NADA 5-10 gange før de mærker en ændring.Den største effekt ses ved regelmæssige og længerevarende forløb, hvor man modtager NADA 1-2 gange om ugen i 5-10 uger (dvs. i alt 10-20 gange).

© 2017 Healing by Sommer                                                                              CVR-nr. 38711806                                                               Opdateret d. 29.01.2025

  • Facebook Social Icon
bottom of page