top of page

Hvordan foregår Japansk Lifting hos Healing by Sommer?

Behandlingen foregår i mit hjem i et hyggeligt, lille værelse, der er indrettet til Healing by Sommer.

Først viser jeg, hvordan du åbner for flowet i nogle af dine lymfekirtler. Så lægger du dig på briksen, og jeg pakker dine fødder ind i lune varmepuder og putter dig med et tæppe. Under ansigtsmassagen kan man godt blive lidt kuldskær, og de lune varmepuder hjælper til at holde dig dejlig varm under hele behandlingen.

 

Skøn og lækker spirulinamaske med en lidt kraftig duft af alger

Herefter renser jeg dit ansigt med skintonic og giver dig algemasken på. Mens masken virker, får du en dejlig afspændende nakke-, øre- og hovedbundsmassage. Derefter fjerner jeg algemasken med exfolierende skumklude og bløde vatrondeller.

Nu er det tid til massage af ansigtet. Jeg fordeler den lækre hybenkerneolie i dit ansigt og starter behandlingen med blidt at trykke/massere forskellige akupressurpunkter i dit ansigt. Herefter går jeg videre med ansigtszoneterapien og lymfedrænagen og slutter af med selve lifting-massagen.

Efter behandlingen bliver ansigtet renset med skintonic for den overskydende olie. Og så er det tid til en let og meget kølig, men virkelig dejlig massage med to Himalaya Saltstenskugler. Efter den dybdegående lifting-massage er blodcirkulationen helt i top og ansigtet er varmt. De to kolde saltstenskugler giver en bemærkelsesværdig lækker kulde til det varme ansigt.

 

Herefter er det tid til den dybdegående fugtmaske. Jeg lægger en kølig "varme"-pude over dine øjne, og mens fugtmasken trænger ind i huden, får du en let wellness massage af dine hænder, underarme, fødder og underben. Her kommer du virkelig "ned i kroppen" igen og får en dejlig følelse af grounding.
 

Som afslutning på den Japanske Lifting-behandling får du ”duppet” en lækker, berigende øjencreme rundt om øjnene.

 

VIGTIGT!:

Da jeg under behandlingen giver dig underbens- og fodmassage, er det vigtigt, at du har strømper på, der er lette at tage af, og at du har bukser på med så vide bukseben, at de kan rulles op over knæene. Alternativt kan du tage bukserne af, inden du lægger dig op på briksen. Ligeledes skal øreringe, ur og fingerringe tages af, inden vi starter.

Det er bedst, hvis du ikke har makeup på til behandlingen. En let øjenmakeup er okay.

En behandling varer ca. 90 minutter og koster 490 kr.

Vil du se priser for, hvad jeg ellers tilbyder, klik her

© 2017 Healing by Sommer                                                                              CVR-nr. 38711806                                                               Opdateret d. 29.01.2025

  • Facebook Social Icon
bottom of page