top of page

Reiki under graviditet og fødsel
Graviditet er en dejlig tid, der kalder på forkælelse og omsorg, og som skal nydes på alle måder.
Flere og flere gravide hører om Reiki og nyder godt af dens egenskaber.
I graviditeten er kroppen i fuld gang med at skabe nyt liv og har brug for mere energi end ellers. Reiki kan hjælpe med at genoprette og/eller vedligeholde den gravides sundhed og balance, både fysisk og psykisk.

Reiki kan give den vordende mor en følelse af dyb ro og positivitet, og Reiki kan styrke båndet og samhørigheden mellem mor og barn, på en hensynsfuld, harmonisk og kærlig måde.
Graviditeten kan være anstrengende for den vordende mor. En del gravide oplever graviditets- gener af den ene eller anden slags. Her kan Reiki også være en kærkommen hjælp.
Reiki kan reducere
* Træthed
* Smerter i lænden
* Morgenkvalme
* Forhøjet blodtryk
* Humørsvingninger
* Stress
* Følelsesmæssige udfordringer både under og efter graviditet
Under fødslen og efter
Reiki kan med fordel også bruges under fødslen. Reiki kan hjælpe med at reducere smerter og give en følelse af at have mere kontrol over sig selv under veerne. Og samtidig kan Reiki hjælpe barnet med overgangen fra den trygge, varme hule i maven og den omvæltning det er, at blive presset og skubbet ud i en ny verden, fyldt med lys, kulde og høje lyde.
I den første tid efter fødslen kan Reiki støtte mor, far og barn både fysisk og mentalt. Læs mere under "Hvad kan Reiki?" og "Reiki og børn".
Jeg kører gerne hjem til jer, så hele den nybagte familie kan nyde godt af Reiki uden at skulle ud af døren.
bottom of page